En billedverden fjern fra larm og stress

Anders Hultman er født i 1945 i Göteborg. Grunden er han mellemskolelærer, hvad angår maleriet er han autodidakt. Han har været sanger i bandet Gotlands Får og er stadig aktiv musiker, nu i jazzbandet Sôr Ossbonn's på banjo. Han kan også tilføje til sit cv en formandspost i Föreningen Classic Jazz Göteborg.

Kunst Medier

Når det kommer til maleriet, arbejder han inden for medierne olie, gouache og akryl. Hans maleri kan beskrives som romantisk naivisme, og vi hos Galleri Stockholm kan med stolthed præsentere fjorten litografier af høj kvalitet, tilgængelige for dig som kunde bare med et klik online.

Sådan udtrykker kunstneren selv sig om sit maleri: "Mine billeder tager udgangspunkt i en barndomstid præget af lyst og fantasi. Mine forældre voksede op i Uddevalla og datidens by var lav med træbebyggelse og brostensbelagte gader, hestedrosker og om vinteren slæder. Jeg spekulerede ofte over, hvad der gemte sig bag plankeværkerne og fascinationen over det småskala og det personlige udtryk i facader og tårnspir blev, da lysten til at male opstod i trediverne, inspireret af især Olle Olsson Hagalund, Göteborgskolorister som Ragnar Sandberg og Inge Schiöler. Jeg maler naivistisk først og fremmest fordi det er sjovt og humor er en undervurderet ingrediens i kunsten. (Det er jo blodigt alvor) og ni ud af ti hævder at de bliver glade af det jeg maler."

Inspiration er overalt omkring os

Anders Hultman beskriver sin kunst som naivistisk. Han inspireres af Olle Olsson, Göteborgskoloristerne og Ivar Arosenius. Ud over andre kunstnere hentes inspiration også fra musik og humor. Arbejdsmetoden foregår ved, at han starter med at male himlen – oftest uden at vide, hvor motivet skal hen. Derefter opstår der en slags dialog med billedet, ofte uden hjælp fra forlæg. Ifølge Hultman fjerner forlæg ofte glæden ved at kunne bygge noget på sin egen måde, fri fra forlæg undgås følelsen af, at et værk er præfabrikeret. Malerierne har ofte et strejf af nostalgi – småbyromantik. Dette er for Hultman en slags lille protest mod ensretning. At fordybe sig i Anders Hultmans glædesfyldte billedverden er at opdage en varmefyldt verden fjernt fra dagens larm og stress.

Litografien Havefesten

I Anders Hultmans litografi "Trædgårdsfesten" synes et selskab på elleve personer, tolv hvis man tæller hunden med, at slutte sig sammen om en lystig festlighed bestående af jordbærkage, saft og kaffe. Alt finder sted i en sommerlysthus, sandsynligvis Hultmans egen have et sted i nærheden af Göteborg. Motivet er godt behandlet i kunsten, ikke mindst går tankerne til Krøyers "Hipp hipp hurra", selvom denne havefest fandt sted hundrede år tidligere end Hultmans. Hultmans maleri er naivistisk og derved også kraftfuldt i sin enkelhed. I denne litografi har han anvendt sig af en teknik, der kan siges at være noget af et kendetegn for Göteborgsnaivisten, nemlig kun at konturere hustage i blå. Dette skaber samme effekt som renæssancekunstnernes flittigt brugte blå bjerge og bakker, blot en naivistisk variant.

Litografien Rosenknop

I litografien ”Rosenknopp” spirer romantikken: i en sorgløs parisduftende svingom farer en sommerklædt pige rundt i armene på en dreng i blå jakkesæt og hat. Deres pludselige tumultartede følelsesudtryk får en hund til at ville trænge sig på i dansen. Idel romantik og lystfyldthed møder betragteren, en antydning til en cykel, frodig vegetation og blomster så det står herligt til. Desuden er jord og tilstødende husfacade opløst på en måde som accentuerer hvordan personerne virkelig er henrykte – vægtløse af glæde, formentlig nyforelskede endda.

Litografien I gang

"På vej" adskiller sig noget fra ovenstående med hensyn til koloritten. Her er sommeren ikke længere til stede, men vintersolens skumring maler himlen melankolsk gul. De tidløse træhuse, som er typiske for Hultman, er stadig med, men som en munter kontrast til disse tidløsheder viser de to figurer i billedet noget yderst moderne og tidsbundet: stave til stavgang. To ældre damer spadserer raskt på denne populære, om end noget ejendommelige måde – ivrigt snakkende indbyrdes. Yderligere en fornuftig detalje findes længere inde i motivet: en gammel mand vandrer med tunge skridt væk – også han med en slags stav. Men hans stav er af en mere nødvendig art, naturligvis er det en stok, jeg taler om."