Malerier af Caroline af Ugglas

Min morfar var kunstner, min mor sangerinde. De tilbragte meget tid sammen. Jeg sagde som ung, at jeg bestemt ikke ville blive kunstner. Morfar brugte nemlig kunstnerlivet som en undskyldning for at opføre sig lidt som det passede ham. Men så opdagede jeg, at jeg sad og malede og blev dygtig til det.

Hvordan maler Caroline af Ugglas?

Caroline af Ugglas tilbringer 5-8 timer i atelieret hver dag, en rutine, der er blevet etableret, siden hendes første maleri blev solgt. Under maleriet lytter hun til lydbøger, en metode, der er blevet et terapeutisk indslag i hendes arbejde. Hun indså, at hun tidligere blev mentalt påvirket af at arbejde isoleret med sit maleri, hvilket førte til, at mennesker, hun mødte udenfor, så ud som drager eller andre fantasivæsener fra hendes atelier.

Hvad er Caroline af Ugglas' kunst baseret på?

Kunsten af Caroline af Ugglas baseres ofte på fotografiske forlæg, og den største inspirationskilde er rejser verden over. Hun gør det til en vane at fotografere, når miljøet vækker hendes interesse. Især de tidligere øststater har været inspirerende for hende, som hun selv udtrykker det: "defekterne er effekterne".

Jeg har rejst meget i østlandene, i Georgien, Ukraine og Rumænien blandt andet. Menneskerne lever – der er ikke så meget klovnenæse der. Stockholm fungerer ikke som poesi i billedform for mig. Det er selvfølgelig pænt og så videre, men det giver ikke så meget. Tidligere havde jeg en sort bog, som jeg skrev ned i. Gå forbi en hjemløs. Og et sort ur. Og sammen bliver det et billede. En smule ironi, bitterhed og angst. Der skal være en slags poesi i billedet. Det skal se glædeligt og dejligt ud, smukt at se på, men der skal være en bagside. Klovnenæsen er et slags udråbstegn, der minder om, at man skal finde bagsiden."

"Maler Caroline af Ugglas med olie?"

Caroline af Ugglas begyndte at male med akrylmaling, da hun var tolv år gammel. Hun udøvede kunsten i hemmelighed, ofte som et alternativ til at studere. Med tiden samlede mange af hendes malerier sig under sengen. Hendes kunstnerskab tog for alvor fart, da hun som 20-årig fik et stipendium i en periode, hvor hun knap havde penge til mad.

Det var i en tid, hvor jeg spiste nudler, og hunden fik bedre mad end mig. Efter jeg havde modtaget stipendiet, købte jeg oliefarver, lærreder og et staffeli," fortæller Caroline af Ugglas.

Denne overgang markerede begyndelsen på hendes seriøse satsning på maleriet. Inden da havde hendes fokus primært været på musikken, og kunsten havde ligget hvilende i nogle år. Selvom musikken fortsatte parallelt, og hun udstillede og solgte nogle værker, er det først for nylig, at Caroline af Ugglas kunst virkelig har gjort sig et navn i kunstverdenen.

Klovenæsen i Caroline af Ugglas-kunstværk

"Clownnæsen er et centralt og tilbagevendende motiv i Caroline af Ugglas' kunstværker, et element som mange allerede kan være bekendt med. Af Ugglas overlader det til hver enkelt betragter at tolke clownnæsen på sin egen måde. Uanset om man ser det som en mørk bagside af menneskets natur – et tema som Caroline af Ugglas ofte udforsker – bidrager dette til en psykologisk dybde i hendes maleri."

Inspiration til Caroline af Ugglas malerier

Inspirationen til Caroline af Ugglas' malerier er svær at knytte til nogen specifik kunstner. I stedet finder hun ofte inspiration i udviklingen af en kunstners livsbane, snarere end kunstneren selv. Nærmest en husgud i hendes øjne er dog Ernst Billgren, som også har fungeret som hendes mentor. Billgren har bistået med trøstende ord, når malerkrampen har gjort sig gældende.

Når af Ugglas bliver bedt om at beskrive sin kunst, nævner hun, at hun som ung opfandt sin egen ism - antidepressivismen.

Ønsker Caroline af Ugglas at berøre følelser med sin kunst?

Ved ikke om det stadig passer, men lidt faktisk. Jeg kan lide andres kunst, der river følelser op og berører – også hvis det berører ilde. Det vigtigste er at blive berørt. Jeg køber sådanne malerier og hænger dem op på væggene, men tager dem ned, fordi jeg ikke kan klare de følelser, de vækker. Derfor forsøger jeg i min kunst at formidle romantik og harmoni, og så skal man lede efter den dér disharmoni. Den største udvikling sker ikke ved at ændre stil, men når man laver fejl og til sidst lykkes med at komme ud af denne fejl. Ofte opstår der så en wow-oplevelse. Det største, der har ført til i dag, er netop gennem disse fejl." – Caroline af Ugglas

Vælger Caroline af Ugglas kunst eller musik?

Negative begivenheder kan nogle gange føre til uventet personlig udvikling. På denne måde kan Caroline af Ugglas paradoksalt nok takke sin strenge kunstnermorfar for sit engagement i kunsten. Det var tæt på, at hun helt opgav maleriet for kun at beskæftige sig med musikken, en arv fra sin mor.

Trods morfaderens indflydelse, fandt maleriet alligevel sin vej tilbage til af Ugglas – eller måske var det hende, der genfandt vejen til kunsten. Den levende antidepressivisme, som kendetegner Caroline af Ugglas' kunstværker, kan muligvis have sine rødder i de tidlige udfordringer i morfaderens atelier. Selv om det kun er spekulationer, tilfører disse tanker en fascinerende dimension til hendes komplekse kunstnerskab, hvor både musikken og maleriet fortsætter med at spille vigtige roller.

Det bedste kunstminde fra Caroline af Ugglas

I sand oprørsk ånd fokuserer Caroline af Ugglas ikke på sine bedste kunstneriske minder, men mindes i stedet en kedelig begivenhed fra sin ungdom. Denne begivenhed syntes i en periode at kunne sabotere hendes muligheder for at udvikle sig til en succesfuld kunstner.

Jeg bad min morfar om at male en rød bil til mig. For det motiv lå ligesom uden for hans rammer. Senere kommer jeg hjem til ham, og der præsenterer han kunstværket, som jeg havde ønsket mig – et udklippet billede af en bil har han ladet klistre på lærredet, som et ... collage? Jeg ved stadig ikke om det var en slags statement fra hans side... Under alle omstændigheder tog jeg det med hjem og lod som om jeg kunne lide det. Og lidt senere fjernede jeg bilen. Sagen var, at han havde malet noget under bilen, som han måske oplevede blev mislykket." – Caroline af Ugglas

Det er uklart, om morfaren forsøgte at sende et budskab om kunstneres integritet, eller om det bare var en spøg. Caroline reflekterer over dette og sammenligner med sin egen holdning: "Hvis mine børn bad mig male noget, så ville jeg gøre det."