Baggrund

Gunnar Haller har malet sin egen type af geometriske abstrakte malerier siden 80'erne. Han var femogtyve, da han begyndte at male. Et øjenåbnende møde med Vassily Kandinsky udløste en malerlyst, der skulle vise sig at være uudtømmelig. Haller har nået omkring femogtredive udstillinger (hvoraf 20 var separate). To gange i New York (-89 samt -90). Målet har egentlig aldrig været at tjene penge, men fokus har været på at det er sjovt.

Haller har on og off levet af kunsten, men de seneste 20 år har han også arbejdet parallelt som art director hos et branding bureau. Fra i år (2020) er han gået på pension fra sit arbejde og har indtil videre nået at male utrolige 184 malerier siden januar, og han forventer at nå over 200 inden året er omme. Haller udtrykker, at han "aldrig har følt angst over et tomt papir", og det kan man virkelig forstå, når man ser på hans rasende produktivitet. Han har malet konstant i alle årene, og alt i alt drejer det sig om godt og vel (!) 2500 kunstværker. Af disse har han måske solgt en femtedel og resten opbevares i kælderforråd. Disse har Gunnar opmagasineret så pænt, at ikke engang konen forstyrres. Havde atelier i byen en periode, men arbejder nu hjemmefra.

Haller arbejder i akryl på papir. Hvert område skal males mindst to gange for at blive ordentligt dækkende. Grundtemaet for hele Hallers kunstneriske oeuvre er de geometriske grundformer; firkanter, trekanter og cirkler. Med disse forsøger han at skabe en balance. At få lige linjer er utrolig vigtigt. Til dette kræves en pensel af mårhår, andre billigere varianter spredes efter noget tid. Gunnar kan arbejde i timevis for at få en lige linje. Og perfekte cirkler. I alt tager hvert kunstværk omkring 12 timer, og disse er ganske små i formatet. Lineal og passer indgår i forarbejdet, men derefter er det frihånd, der gælder.

Når jeg virkelig er i skabelsesmode, er det, når jeg skitserer et motiv. Skitsetrinet er det vigtigste. Dog ville tegning være en mere korrekt betegnelse end skitse. Fra arkitektpapir overføres det senere til akvarelpapir eller lærred.

Hvordan startede din interesse for det kunstneriske?

Jeg blev interesseret i kunsthistorie i midten af 70'erne, lånte hver eneste bog på biblioteket i min hjemby Lidköping. Begyndte med hulemalerier og fortsatte via middelalderen, renæssancen, barokken, impressionismen, kubismen og efterhånden den abstrakte kunstform. Alt var lige interessant. Jeg så for første gang abstrakte malerier på et museum i Paris 1978, Vassily Kandinsky, og blev betaget af magien, som jeg følte fra disse gigantiske malerier. I 1980 begyndte jeg at male abstrakte kompositioner, jeg vidste præcis, hvor jeg ville hen på et tidligt stadium. Geometriske former, trekanter, cirkler og firkanter som i et collage.

"Hvem vil du sige er dine vigtigste inspirationskilder?"

Jeg var meget inspireret af abstrakte pionerer som den nævnte Kandinsky samt Auguste Herbin, Otto G. Carlsund, GAN, Max Bill, Sonia Delaunay, Vasarely, Olle Bærtling med flere. Jeg har ledt på nettet efter malerier, der minder om mine, men finder ingen. De seneste 30 år har derfor på en måde mine tidligere malerier været den største inspirationskilde. Jeg kan også blive inspireret af reklameskilte på forskellige måder. Eller layout i et magasin.

Hvilke medier arbejder du i?

Akrylmaling på lærred og papir, store og små kompositioner, det blev som en endeløs serie malerier, der alle hang sammen på en eller anden måde. 1985 havde jeg min første udstilling, i min hjemby, og solgte næsten alt, blev lidt chokeret over denne uventede succes. Siden da har jeg haft ca. 35 udstillinger (solo og gruppe) rundt omkring i Sverige + to gange i New York (1989-90). Mellem 1995 og 2007 var jeg tilknyttet Galerie Konstruktiv Tendens i Stockholm, som var et centrum i Norden for denne kunstretning. Jeg har hele tiden været yderst konsekvent i mit skabende arbejde, selvom jeg også har haft perioder med eksperimenteren, men da altid geometrisk abstrakt. Jeg føler stadig, efter alle disse år, en svindlende glæde ved hver ny variant, der bliver til. Jeg lytter altid til musik, når jeg maler, musik som føles meget inspirerende er yderst lavmælt, instrumental musik af komponister som Max Richter, Harold Budd, Brian Eno og Ennio Morricone. Hver dag i mit lille studioværelse er fyldt med disse lavmælte smukke toner, som blander sig med farver og former."