Maleri blev redningen

På trods af en vanskelig opvækst med en alkoholiseret far valgte Niclas at pleje sin far indtil hans død i 2019. I skarp kontrast findes der heldigvis en lysning. Den nemmeste vej ville have været at følge den destruktive sti og videreføre den arv. Men en indre kraft førte ham på en bedre bane, selvom han stolt bar videre på kunstarven. "Man har et eget valg, og der har jeg valgt at gå en anden vej. Min redning har i høj grad været maleriet."

Lysere og mere farvefuld

Men alt i livet har som bekendt forskellige faser, og da Thalberg senere møder sin kommende kone, blev kunsten ikke kun lysere, men også mere farverig. Fra tidligere at have arbejdet med højst tre farver, kan han i dag bruge sig af op til tredive-fyrre farver i én og samme værk.

Triorismen

Det mest værdifulde at kende til ved Niclas G Thalbergs spektakulære, om end mørke, livsbane er hans selvlavede ism. I sin kunst har han været eksperimenterende helt ud til fingerspidserne og prøvet de fleste medier – træ, gips, olie, akvarel og sten, men en stor opdagelse skete i mødet med en person, der havde opfundet en egen farve. Med denne farve, som er en blanding af olie og akryl, udviklede Thalberg videre og opfandt dermed en egen kunstform, som han har valgt at kalde triorisme. Farven er i sig selv ikke speciel, den er i sin karakter næsten så tynd som akvarel, tørrer på 24 timer og er desuden lugtfri og helt miljøvenlig.

Patent

Der tages snart patent på navnet, forsikrer Thalberg. Navnet skyldes dels, at værkerne har svævende effekter og 3D-dybde, men også fordi de færdige kunstværker kan betragtes fra tre dimensioner: kunstnerens egen, den udenfor ståendes samt de to tidligere nævnte perspektivers fælles perspektiv. Det er altså en ism, der i høj grad bygger på iagttagelsens fænomenologi.

Egenskab batteri af værktøj

For yderligere at forsøge at forklare læseren triorismens karakter, bør det nævnes, at ud over farvens åbenlyst unikke egenskaber er processen også meget ejendommelig: Thalberg maler med et egenskabt batteri af redskaber. Foruden pensler anvender han også hænder og særligt skabte gummiredskaber, hvoraf alle kasseres efter brug, så der ikke sker nogen gentagelser i senere værker (dog kasseres hænderne ikke, går vi ud fra). Et tilbagevendende kendetegn er en slags snurringseffekt, som betragteren sikkert kan genkende.

Indledningsvis navngav han helst ikke sine trioristiske værker, men efter pres fra forskellige mennesker er han begyndt at gøre det, men med titler der kun berører følelsen - altså holdes fortolkningsmulighederne så åbne som muligt.

I øvrigt er det naturligvis svært at overleve på kunsten, Niclas har ved siden af kunsten arbejdet inden for restaurationsverdenen. Som sagt har mødet med kærligheden påvirket kunsten, og også de mange rejser de har foretaget sammen. Alt tænkeligt kan komme til at indgå i kunsten såsom krydderier (safran har en særlig effekt: blandet i farve "klatrer" den i cirka to døgn for derefter pludselig at slå sig) og sand (i nogle malerier findes vulkansk sand fra Vesuv og Etna – desuden verdens ældste sand fra Dubai, som Thalberg har smuglet med sig hjem til Sverige).

Verdensudstillingen i Kina

Måske kan det store gennembrud lure, og det økonomiske slæb, der er næsten synonymt med et liv som kunstner, kan dermed ophøre, eftersom Thalberg som den eneste svensker er blevet udvalgt til at repræsentere på en international udstilling i Beijing.

Kunsten og kærligheden

Siden 2017 har Thalberg valgt at satse alt på kunst, efter at have arbejdet mange år parallelt i restaurationsbranchen for at forsørge sig. Det ser ud til at have været det rigtige valg: ikke kun er Kina blevet erobret, men næste står en invitation til Mark Rothko Museum i Riga. Og hvad angår fremtiden i øvrigt, har Thalberg kun planer af episk art: "Jeg har kun ét mål: når jeg er gammel... ikke død, så skal jeg være med i historiebøgerne. Jeg skal virkelig bryde igennem ordentligt. Uden kunsten ville jeg måske ikke leve i dag. Kunsten og kærligheden er det vigtigste i mit liv."