Kunstner
Plura Jonsson

Farverig og folkekær

Plura Jonsson, født den 10. august 1951 i Norrköping, er en svensk kunstner, sangskriver, sanger, guitarist og forfatter. Jonsson voksede op i Norrköping på Sankt Persgatan ved Bergsbron, to gader fra Motala-strømmen, med forældre og søskende. I begyndelsen af 1970'erne flyttede Plura til Stockholm, hvor han i dag er bosat på Kungsholmen. Han er det mest kendte medlem af gruppen Eldkvarn, hvor han skriver og synger de fleste af sangene. Ved siden af gruppen har han udgivet solospladen Plura i 1996.

Karriere

Plura blev i 2007 bemærket for den blog, han skrev som et led i lanceringen af Eldkvarns album Svart blogg, og den 6. juli samme år var han vært for Sommer i Sveriges Radio P1. Han udgav i 2008 selvbiografien Resa genom ensamheten, som delvis bygger på tekster fra bloggen og Sommer-programmet. Året efter udkom hans første kogebog, og i 2010 ledte han sammen med Mauro Scocco programmet Mauro & Pluras køkken på TV8, som i 2011 blev fulgt op med Pluras køkken på TV3. I 2010 medvirkede han også i TV4-programmet “Så mycket bättre”. Plura beskæftiger sig også i nogen grad med at male billeder.

Kreativ proces

Plura har malet så længe han kan huske. Han har aldrig fået nogen egentlig uddannelse inden for området, men er autodidakt når det kommer til maleriet. Pluras kreative proces er en meget organisk en af slagsen. Han forklarer det på følgende måde: "Jeg maler i øvrigt omtrent som jeg skriver sange. Jeg ved ikke, hvad det skal blive til, men sætter blyant/pensel til papiret og ser, hvad der sker, og i bedste fald havner man i en tilstand, der varer et par dage, uger eller den tid, det tager at få maleriet færdigt."

Aften ved St Eriksbroen

"Aften ved St Eriksbroen" er et stemningsbillede, hvor kunstneren kan tænkes at være blevet ramt af -the blues-. Koloritten er jo også sådan, blå og melankolsk, måske et lille stykke Stockholm skildret ved hjemvendelsen af den folkekære trubadur, efter et drikkegilde med venner. Dog er denne spiritusromantiske spekulation kun fiktion - den virkelige baggrund for tilblivelsen er dog ikke mindre interessant. Plura modtog på et tidspunkt en MMS fra sin ven og musikkollega Mauro Scocco, som forestillede netop dette, vi ser afbildet. Tunnelbanens gule lys skinner håbefuldt og af hygge i det ellers kompakte mørke.

Sange ved Nedergården

"Sange ved Nedergården": En lystfuld litografi, der afbilder en musikers vision af en paradisisk utopi. Forlægget til "Sange ved Nedergården" er en turnéplakat, som Plura lavede til Eldkvarn i 1994. På en legende naivistisk måde slår guitaristen på sin lyre, akkompagneret af en trommeslager og en bassist, hvis kontrabas er blevet forvandlet til en storslået giraf. Herlige, vidtstrakte englandskaber er skuepladsen for denne musikalske sammenstød, en sammenstød hvor trioen i øvrigt er blevet tildelt et egyptisk værdiperspektiv. Det sidstnævnte, en esoterisk henvisning, hentyder til hvordan baggrundsfiguren, guitaristen, i virkeligheden er den største af de tre. Måske en underbevidst finesse, der afslører Pluras mening om de respektive musikeres rangorden? Men om den sag lader vi det stå usagt, for når alt kommer til alt, er det et maleri, der udstråler ydmyghed og legende eksperimentlyst."

Atlantis

Pluras maleri er gennemgående farverigt og ofte legende. Med undtagelse af den mere beskedne "Aften ved St. Eriksbroen" er de værker af Plura, der er repræsenteret på Galleri Stockholm.se, ofte drømmende og fantasifulde. I litografien "Atlantis" møder man igen de musikalske elementer: en kvinde spiller en undervandsmelodi foran ildstedet på sin guitar – eller er det måske sådan, at undervandsverdenen er kommet op på land for et midlertidigt besøg? I hvert fald sameksisterer aborrer med mennesker i denne semi-nautiske fantasi. Blomsterkrukken gennemgår en gradvis metamorfose til at blive en svajende, udstrakt, blomsterprydet tang. Og midt i denne fiskervenlige rummet findes stjerner og levende lys; en behagelig, rusfyldt drøm befriet for vågnens logik – signeret Plura.